Grå stær er en øjensygdom, som har været kendt siden oldtiden. Ægypterne gav sygdommen dens latinske benævnelse, cataract; men den danske benævnelse grå stær stammer fra “gammel-tysk” grå (graue) og stirrende (star).
Allerede for 300 år siden opdagede man, at grå stær var øjets linse, som var blevet uklar.
Øjets linse findes i den forreste del af øjet. Denne linse er normalt klar som glas, selv om den er opbygget af levende celler.
Når vi fokuserer på noget, afbøjes lyset i øjets linse, og et billede bliver dannet på øjets nethinde. Nethindens følsomme sanseceller sender impulser gennem synsbanerne til synscentret i hjernen, og derved erkendes det sete.
Grå stær kan være medfødt, og optræde i alle aldre; men jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at udvikle sygdommen. Visse sygdomme som eks. sukkersyge og hormonbehandling, kan øge risikoen for at få grå stær.
Næsten alle typer og grader af ændret syn og synsnedsættelse, kan opleves hos personer med grå stær. Sløret syn, tågesyn på afstand, stjerneeffekt omkring billygter ved natkørsel, er hyppige klager. Ved synsprøve er nærsynede ofte blevet yderligere nærsynede, og langsynede er blevet mindre langsynede. Der kan opleves tiltagende lysfølsomhed, men behov for stærkere lys til læsning. Ovenstående symptomer kan forekomme enkeltvis eller sammen.
For 30-40 år siden fjernede man “bare” øjets uklare linse, og den opererede måtte herefter bære meget stærke plusglas (stærglas), som erstatning for den linse, man havde fjernet.