Står du og skal vælge mellem briller eller linser?
Hvis du står og overvejer, om du skal bruge kontaktlinser, kan der være flere spørgsmål, som trænger sig på:
- Har du noget imod at røre dig selv i øjet?
- Kan du selv tage kontaktlinserne af og på?
- Falder de mon ud?
- Kan man bade med linser i øjnene?
- Kan man mærke dem, og gør de ondt?
Alle de spørgsmål, og sikkert mange flere, skal du have svar på, inden du beslutter dig.
Hos Alfa Optik giver vi dig en tryg og faglig information omkring kontaktlinser, inden du kommer i gang. Vores butik er beliggende i Kalundborg og er derfor let at komme til, hvis du for eksempel kommer fra Svebølle, Jyderup, Høng eller omegn.
Vi starter med at teste dit syn
Først foretager vi en synstest. Derefter laves en udmåling omkring dine øjne, og i fællesskab beslutter vi, hvilke kontaktlinser du skal starte med at prøve.
Kontaktlinser kan fås i mange forskellige styrker, og de fås til dig, som er langsynet, nærsynet eller som har bygningsfejl (astigmatisme) og synsfejl.
Linser kan også fås med flere styrker, kaldet flerstyrke-kontaktlinser, så du både kan se langt og læse med dem, som vi kender det fra briller med glidende overgang.
Den rette mængde tårevæske er vigtig
Kontaktlinsen sidder på vores yderste del af øjet og flyder nærmest på tårevæsken. Kontaktlinsen og tårevæsken danner indbyrdes en ”sugekraft”, der forhindrer linsen i at falde ud. Derfor er tårevæsken en utrolig vigtig del af det at bære kontaktlinser.
Har du tendens til tørre øjne, kan det evt. give problemer, og har du modsat for meget tårevæske, kan det også give problemer. Alt efter hvordan dit øje er, så er det muligt at få linser til øjne, som har en tendens til at være meget tørre.
Tårevæsken inddeles i forskellige faser. En slimfase, en vandfase og en oliefase.
- Slimfasen er den, som er tættest på hornhinden. Den søger for, at tårevæsken bliver på øjet
- Vandfasen udgør den største del af tårevæsken. Den sørger for, at hornhinden ikke dehydrerer/tørrer ud
- Oliefasen er den yderste del af tårevæsken. Den sørger for, at tårevæsken ikke fordamper.
Uden tårevæske i øjet vil hornhinden ikke kunne fungere optisk.
Vi tilbyder flere typer af linser til ethvert behov
Der findes forskellige typer af kontaktlinser. For det første inddeles de i det, som kaldes bløde kontaktlinser og derefter formfaste kontaktlinser.
De formfaste linser
Den formfaste linse er hård i sit materiale (heraf navnet). Den bæres udelukkende af tårevæsken på hornhinden. Iltgennemtrængeligheden for materialet er utroligt høj. Dette er ideelt ved høj(e) styrke(r), hvor man ønsker at tilføre mere ilt til hornhinden. Ved større astigmatismer (bygningsfejl) giver den i de fleste tilfælde mere stabil visus (synsevne).
Den bruges typisk i en 12- eller 18-måneders periode. Man tager dem ud om aftenen og lægger dem i opbevaringsvæske til næste dag.
De bløde linser
Den bløde kontaktlinse har sin sammensætning af saltvand og forskellige typer af plastmateriale. De laves i mange forskellige design. Nogle er med lidt væske og andre med mere væske. Skifteintervallet kan variere fra én dag og op til 6 mdr.