Læs mere om øjensygdomme

Tørre øjne

TØRRE ØJNE: ÅRSAGER OG BEHANDLINGSMULIGHEDER

Er du træt af at have tørre øjne?

Er du en af de mange danskere, der plages af tørre øjne? Så står vi hos Alfa Optik klar til at hjælpe dig. Vi har mange års erfaring inden for vores fag, og vi har igennem tiden hjulpet mange af vores kunder med at slippe af med tørhed og svie i øjnene.

Vores butik er beliggende i Kalundborg, så kommer du for eksempel fra Jyderup, Høng, Svebølle eller omegn, er det let at finde vej til butikken.

Har du irriterede øjne?

Så er du langt fra alene. Ca. hver fjerde person over 50 år har daglige gener som følgende af irriterede øjne.

Irriterede øjne kan komme til udtryk på flere forskellige måder. Du kan for eksempel opleve symptomer såsom:

  • Tørre øjne
  • Trætte øjne
  • Røde øjne
  • Sviende øjne
  • Kløe i øjnene
  • Grusfornemmelse i øjnene

Hvorfor har jeg tørre øjne?

Der kan være mange forskellige årsager til tørre øjne. Her kan blandt andet nævnes:

  • En ændret tåresammensætning (sker ofte med alderen)
  • Blepharitis, som er en skellignende betændelse i øjenlågskanten
  • Sjögrens syndrom, som er en lidelse, der ofte skyldes gigtsygdomme, og som kommer til udtryk i form af manglende tåredannelse
  • Det nedre øjenlåg hænger nedad, eller øjenvipperne vokser i den forkerte retning
  • Allergi
  • Øjenkatar
  • Tørt og varmt indeklima

Bemærk i øvrigt, at aircondition ofte vil forværre et i forvejen irriteret øje.

For at klarlægge årsagen til dine øjenproblemer lytter vi til dig og dine symptomer samt studerer dine øjne og øvrige øjenomgivelser under forstørrelse – en såkaldt spaltelampe.

Hvordan behandles tørre og irriterede øjne?

Det formentlig mest effektive middel mod irriterede og tørre øjne er en god håndhygiejne og engangsservietter.

Hvis du kun lider af tørre øjne, vil behandlingen typisk bestå af enten væske til at danne kunstige tårer eller varmebehandling.

Lider du også af de øvrige symptomer på irriterede øjne, så kan det derudover også være nødvendigt at behandle med Omega 3 og Blephaclean, og vi vil altid anbefale dig at tage kontakt til din læge med henblik på yderligere undersøgelser.

Alfa Optik

Kordilgade 35, 4400 Kalundborg

Klik her for rutevejledning

CVR: 30726553

Kontaktinformation

Telefon: 59 51 01 93

E-mail: info@alfaoptik.dk​​​

Kontakt os for et godt tilbud.

Åbningstider

Mandag - fredag: 9.30 - 17.30

Lørdag: 9.30 - 13.00

Søndag: lukket